Menu

Sæsonpremiere

05. august 2014 kl. 13:58
Så er sommerferien for alvor ovre når sæsonen 14/15 bliver skudt i gang med hele 8 kampe på Borup Stadion lørdag den 16. august. Selvfølgelig vil efterårets første kamplørdag også byde på pølser, øl og sodavand.
10:00 - U13-drenge mod Solrød FC
Borups U13 drenge tager imod Solrød FC i årgangens række 4 under den nye spilleform med 8 mand på hvert hold.

11:15 - U16-drenge mod Stenløse BK
Borups andet hold af U16 drenge tager imod Stenløse BK, Slagelse i årgangens række 1.

11:30 - U11-drenge mod Havdrup GI
De yngre U11 drenge lægger ud mod Havdrup GI i 8-mands begynderrækken. 

13:00 - U12-drenge mod FC Storebælt
Borups U12 drenge får besøg langvejs fra når FC Storebælt fra Korsør gæster midtsjælland.

13:00 - U13-piger mod Nyråd-Ørslev
Ligeledes i en 8 mands kamp i række 2 tager U13-pigerne imod Nyråd-Ørslev på Borup Stadion. 

13:00 - Kvindesenior mod Greve Fodbold
Kvindernes 11 mands hold får lov til at spille deres første kamp mod Greve Fodbold, der sikrede sig oprykning til Kvindeserie 2 i foråret. 

15:00 - Herresenior mod Store Heddinge BK
Det bliver uden tvivl et opgør med nerver når Borups førstehold tager imod Store Heddinge BK i sæsonpræmieren. Sommerpausen har set flere spillere skifte til Borups førstehold, så det bliver spændende at se om nyt blod kan straffe Store Heddinge, der ligesom Borup sluttede lige over stregen i sidste sæson. 


Søndag:
9:30 - U16-drenge mod Gadstrup IF
Borups U16 drenge tager imod Gadstrup IF i årgangens række 3.

12:00 - Herresenior mod Gevninge IF
Andenholdet får også lov til at spille deres første kamp denne weekend mod Gevninge IF
Luk