Ny sportslig målsætning for Borup Fodbold blev godt modtaget
Målsætningerne sætter især fokus på den sportslige udvikling i klubben. Det betyder at der frem mod 2020 arbejdes fokuseret for at sikre en kontinuerlig udvikling af klubben. Der skal være fokus på at vægte det sportslige niveau og træningsmiljøet højt, og klubbens fremtidige struktur skal afspejle den målsætning. Det handler ikke om, at alle skal være elitespillere, men om at alle skal "have noget med hjem", når de går fra træning. Alle spillere skal opleve, at de har haft en god træning.
For at sikre klare retningslinjer for alle klubbens aktiviteter, har bestyrelsen vedtaget værdier og målsætninger samt en ny sportslig struktur med fokus på uddannelse og stærke sportslige kompetencer hos alle ledere. Bestyrelsen har vurderet at dette tiltag er vigtigt for at sikre nye medlemmer, fastholdelse af nuværende medlemmer ? også i Ungdomsårgangene, samt at styrke den positive udvikling på senior- og voksenårgange.
Trænere og ledere, der deltog i mødet tirsdag aften tog vel imod de nye tanker for klubben. Der var stor opbakning til det første initiativ, som bestyrelsen har taget - ansættelse af en ny Sportschef, som får det overordnede ansvar for udvikling af træningsmiljøet og trænernes kompetencer. Den nye Sportschef, Lars Fogde er tidligere blevet præsenteret, læs mere her.
I løbet af foråret 2015 vil de nye initiativer blive rullet ud, og implementeret på de forskellige årgange og hold. For at målsætningen nås inden 2020 kræver at alle løfter med og tager ejerskab. Det var de fremmødte parate til.
Præsentationen af bestyrelsens nye visioner og målsætninger kan læses her.