God sommer til alle
Den netop afsluttede sæson har budt på en masse gode resultater på holdene. Særligt skal fremhæves at U13 drenge afsluttede med at blive Sjællandsmestre, Oldgirls har sluttet sæsonen med en sølvmedalje og klubbens førstehold, Herre Senior har spillet sig i toppen af Serie 4 i denne sæson, og starter derfor op i Serie 3 i efteråret. Stort tillykke til alle holdene for de gode resultater.
Foråret har budt på en lang række af vellykkede arrangementer, især skal det store arbejde med gennemførelse af Finalestævnet for 7-mands Sjællands mesterskaberne, som blev holdt i Borup i weekenden 22.-23. juni. DBU Sjælland har været meget tilfredse med arrangementet og valgte derfor igen i år at afvikle arrangementet i Borup. Dette stævne generer penge til klubben både for selve afholdelsen og for salg af mad og drikkevarer. En lang række frivillige brugte flere dage på at få arrangementet i gang, en lang række forældre hjalp til med cafe-salget og hele weekenden kulminerede med et fint Sankt Hans arrangement søndag aften.
Udover Finalestævnet har der været afholdt Pigeraket og PomFRITTEN i samarbejde med Borup Skoles SFO. Der har været afviklet Mikro Fodboldskole over en hel weekend i maj og i uge 27 er Borup Fodbold vært for DBU Fodboldskole.
Alt i alt et travlt forår for klubben, hvor mange ting er lykkes og som gør, at vi alle nu trænger til ferie og derefter kan glæde os til at komme i gang igen i august. Inden da drager 6 hold til Vildbjerg Cup sammen med trænere og dommere fra klubben i uge 31. God tur til jer.
Rigtig god sommer.
På vegne af bestyrelsen.