Menu

Flaskepant til Borup Fodbold

23. august 2015 kl. 14:00
Mens der var solskin og gang i fodboldkampe på Borup Stadion, fik Borup Fodbold overrakt overskuddet fra flaskepant aftalen med Spar i Borup.

 
Købmand Knud Laustsen var den glade giver af en check til Borup Fodbold på 10.000 kr., som blev modtaget af klubbens næstformand. Halvdelen af beløbet var overskuddet fra flaskepant aftalen, hvor Borup Fodbold modtager pantbeløbet for alle de flasker, der afleveres i Spar, når kunden klikker på donationsknappen på flaskemaskine. Den anden halvdel af beløbet var en ekstra donation, som Spar havde valgt at donere til Borup Fodbold til køb af en ny gasgrill, efter den gamle var blevet stjålet.

Borup Fodbold takker mange gange for donationerne fra Spar i Borup og glæder os over samarbejdet.

Luk